


EVENTS
7. december 2019 - 17:00
Julekoncert
Chritianskirken, Lyngby
18. januar 2020 - 13:00
NytårsGalla
Solist, Helle Gössler
Bellevue Teatret
14. november 2019
LTBB inviterer til julekoncert i Christianskirken
Lyngby-Taarbæk Brass Band inviterer igen i år til julekoncert, hvor vi vil spille julen ind i Christianskirken i Lyngby. Koncerten vil byde på dygtige solister, absolutte juleklassikere, hyggelig atmosfære i den skønne kirke og et band i højt humør.
Bandet er nemlig i rigtig god form, efter at have fået en samlet 2. plads til DM for Brass Bands.
Bandet dirigeres ved koncerten af vores daglige dirigent, Michael Thomsen.
Vi håber at se så mange som muligt til en hyggelig eftermiddag!
Der er gratis entré. Tryk på billedet herunder, for at komme til facebook-eventet.
Det blev til endnu en DM 2. plads!
10. november 2019
Så er DM 2019 veloverstået, og vi kan se tilbage på to solide fremførelser, som desværre kun rakte til en samlet 2. plads. Tillykke til Concord Brass Band, som endnu en gang løb med sejren.
DM var ekstra speciel i år, da vi som selvvalgt stykke uropførte “Bipolarity” af Stijn Aertgeerts - og sikke en modtagelse stykket fik! Stående ovation i flere minutter, hvilket ikke er noget man oplever hver dag. Tusinde tak for alle de positive tilbagemeldinger vi har fået her på Facebook, og i det virkelige liv - det varmer meget.
Til sidst skal der lyde en stor tak til vores daglige bandtrainer Michael Aaberg Thomsen, samt vores hollandske DM-dirigent Erik Janssen. Vi kommer stærkt igen til næste år!
NytårsGalla 2020 på Bellevue Teatret, solist: Helle Gössler!
6. november 2019
Den 18. januar 2020 afholdes vores årlige Nytårs Gallakoncert, men som noget helt nyt bliver denne ikke i de sædvanlige omgivelser i Lyngby. Denne gang bliver koncerten afholdt i Bellevue Teatret, som ligger på Strandvejen i Klampenborg. Dog som altid vil der være en solist til koncerten, og årets solist - som overskriften siger, er: Helle Gössler!
Helle studerer til daglig i solistklassen på Det Kongelige Danske Konservatorium, hvor hun i forvejen har færdiggjort sin kandidatuddannelse. Hun har sunget utallige koncerter i Danmark og og også optrådt mange gange i udlandet, blandt andet i Hong Kong,

Shanghai, Beijing, USA, Spanien, Frankrig, Italien og Philippinerne. Derudover har hun vundet flotte priser, heriblandt Bel Canto Institutes Performance Award og Orchestra Award 2017. Hun har også været kåret til Årets Spottalent af Den Ny Opera.
Som de senere år, vil I kunne se Jesper Juul Windahl på dirigentpodiet, og i det suveræne samarbejde vil det være Johannes Langkilde som jeres allesammens konferencier.
Klik på det øverste billede, for at komme til billetsiden!