Nyhedsarkiv - 2020

December

 
 

Udendørs julemusik ved plejecentre og i Lyngby bymidte!

29. november 2020

August

Efterårsstatus

På lørdag den 5. december fra klokken 13 byder fem LTBB-julekvartetter på julemusik ved flere af kommunens plejecentre, samt i bevægelse på Lyngby Hovedgade og Lyngby Bymidte.

På lørdag kl. 13:00 til ca. 13:50 spiller tre LTBB-julekvartetter underholdende julemusik, udendørs, ved Plejecenter Den Gamle Lyngby Statsskole på Christian X's Allé 95A - ved Plejecenter Baunehøj ud for Bauneporten 22 og 26 - samt ved Plejeventer Lystoftebakken på Caroline Amalievej 130. Derudover spiller to LTBB-julekvartetter i bevægelse på Lyngby Hovedgade og i Lyngby Bymidte fra kl. 13:15 til ca. 14:00. 

 

Siden starten af november har de 30 musikere i Lyngby-Taarbæk Brass Band været delt op i fem "Covid-grupper"; kvartetter og kvintetter, når de hver uge har været samlet til øveaften mandag og torsdag på Engelsborgskolen. De seneste uger har repertoiret været velklingende julemusik for messingblæsere, og nu får beboerne på kommunens plejecentre mulighed for at lytte og synge i deres dagligstue, når de åbner deres altandør eller vinduerne til deres lejlighed.

Plejecenter Virumgård, - Solgården og Plejecenter Bredebo har desværre måtte takke nej til at få besøg af LTBB-julekvartetterne, da de har fået udvidet besøgsrestiktioner der ikke tillader gæster på matriklen. 

14. august 2020

Sommerferien er så småt ved at gå på hæld, og vi bevæger os langsomt ind i efteråret 2020. Vi kan jo nok ikke komme udenom, at hele året indtil videre har været meget usædvanligt - så hvordan det hele kommer til at gå den kommende tid, er et spørgsmål vi egentlig ikke tør stille - for det er jo sikkert ikke noget godt svar.

Året 2020 startede ellers rigtig godt, med vores årlige Nytårs Gallakoncert, og i år var det jo for første gang i Bellevue Teatret. Derudover havde vi også nytårskoncerter i Boholte Kirke, samt ved Lions Club i Kalundborg. Alle koncerterne med den vidunderlige sopran-sanger, Helle Gössler som solist.

Men så kom vi til marts. Der var blevet arbejdet hårdt op mod Svogerslev Musikkonkurrence i april, der var masser af planlagte aktiviteter for bandet over foråret og sommeren - men hele Danmark gik i stå, og der gik tre måneder hvor vi ikke fik lov til at se hinanden, eller spille med hinanden. Det formentlig mest brugte ord i hele verden i år - Coronavirus - satte en stopper for et godt år 2020... 

Nu er vi så (måske? næsten?) på den anden side, eller forhåbentlig i hvert fald halvvejs og hvad skal der så ske? Indtil videre består de danske mesterskaber for brassbands stadig - den 6. og 7. november, så lige nu er det dét vi arbejder op mod. Vi skal spille et helt fantastisk pligtstykke - The Essence of Time af Peter Graham, og se et selvvalgt som vi som sædvanlig ikke må afsløre. Vi glæder os meget - vi øver os meget - og vi håber det hele for lov til blive til noget! Men vi håber naturligvis endnu mere, at virussen kommer under kontrol - at vi alle får lo at få vores dagligdag tilbage - og ikke desto mindre håber vi at I alle er kommet godt igennem hele virusforløbet! Så vi alle sammen kan se hinanden - hilse på hinanden, når vi kommer til det nye år - en ny tid - 2021!

 

Juni

Tilbage i band efter lang corona-pause!

25. juni 2020

Mandag den 22. juni, den  fik vi endelig lov til at spille for et publikum igen, da vi spillede for beboerne på Plejecenter Virumgaard. Vi fik derudover også lov til at spille i vores helt nye flotte skovgrønne poloer, som vi alle sammen fik udleveret mandagen forinden. Den er blandt andet udsmykket med vores helt nye logo!

 

Januar

800 publikummer gav stående bifald til den 23. NytårsGalla!

19. januar 2020

Det var en helt fantastisk og veloplagt solist der lørdag fyldte Bellevue Teatret ud med sin helt særlige stemme, i sammenspil med Lyngby-Taarbæk Brass Band. Det var nemlig den årlige nytårsgallakoncert, der i år udspillede sig i nye omgivelser. Den absolut talentfulde sopran - Helle Gössler - fik simpelthen hele salen op og stå med klapsalve i flere minutter, blandt andet efter at hun havde fortryllet alle med sange fra flere operetter. 

Også i år var vi i selskab med Johannes Langkilde, som med sin humor og charme også fik godt gang i salen - og så havde han ovenikøbet taget sin trompet med til den velkendte fanfare, i starten af "Champagnegaloppen" - som traditionen tro var med til at afslutte koncerten, og det var også endnu engang Jesper Juul der stod på dirigentpodiet.

Foto: Finn Skaaning

Den 31. januar, gør vi faktisk det hele en gang til. Koncerten gentages nemlig i Kalundborg den 31. januar, hvor Lions Club inviterer til koncert og middag. Læs om koncerten og køb billetter, på linket herunder.

LINK

Besøg os (mandag, 19-22)

   ENGELSBORGSKOLEN

     Engelsborgvej 66

     2800 Kgs. Lyngby

Bandmanager / Booking:

      John Hædersdal

      Vangedevej 144, 1.5

      2870 Dyssegård

 

      +45 40 20 71 12

      john-h@mail.dk    

Webmaster:

        Mikkel Amsinck

        Elbagade 18, 1tv

        2300 København K

       +45 29 21 07 19

       mikkelamsinck@gmail.com

© 2023 by

Advisor & co.

Proudly created with Wix.com