Nyhedsarkiv - 2018

November

 

Kom til julekoncert med LTBB den 8. december!

19. november 2018

Lyngby-Taarbæk Brass Band inviterer igen i år til julekoncert, hvor vi vil spille julen ind i Christianskirken i Lyngby. Vi vil garantere, at man går fra kirken i julestemning! Koncerten vil byde på flere af bandets dygtige solister (herunder en uropførelse af et nyt solostykke, skrevet af et af bandets egne medlemmer), absolutte juleklassikere, hyggelig atmosfære i den skønne kirke, og et band i højt humør.

Bandet er nemlig i rigtig god form,

efter at have fået en samlet 2. plads

til DM for Brass Bands, hvor bandet

desuden vandt kategorien "selvvalgte

stykke" med 95,0 points!

Bandet bliver dirigeret af Michael

Thomsen, som vender tilbage efter at

have dirigeret Århus Brass Band til DM!

Tryk på billedet, for at komme til begiven-

heden på Facebook.

Dodo solist ved NytårsGalla 2019!

12. november

Vi er meget begejstrede over, at kunne præsentere Dodo Gad som solist til NytårsGalla 2019 - søndag den 13. januar 2019 klokken 15.00! Sammen med dirigent, Jesper Juul Windahl og endnu engang Johannes Langkilde som konferencier, er der lagt i ovnen til en fest af dimensioner! 

Dodo har gennem flere årtier været leverandør af dansk

pop af højeste kvalitet, og til NytårsGalla-koncerten kan

du være sikker på, at du vil opleve nogle af hendes abso-

lutte klassikere! Dodo er blandt andet kendt for "Vågner

i Natten" og "Sømand af Verden" - og mon ikke, at netop

disse ørehængere vil være på programmet til koncerten.

Det er 22. år i træk, at Lyngby-Taarbæk Brass Band inviterer til denne festlige koncert, og vi er igen i år top veloplagte, efter at have hivet en sejr i "selvvalgt stykke" hjem fra Danmarksmesterskabet, sammen med en samlet 2. plads. Billetsalget starter i morgen, tirsdag den 13. november, og kan købes på www.ticketmaster.dk, under navnet "NytårsGalla 2019 i Lyngby".

 

Lørdag den 8. december, holder LTBB julekoncert i Christianskirken i Lyngby! Foruden en koncert med skøn musik og dejlig julestemning, kan der købes billetter til NytårsGallakoncerten uden gebyr. Vi glæder os til at se dig, den 8. december og den 13. januar 2019 :-)

Samlet 2. plads til DM - med bedste selvvalgte stykke!

5. november 2018

Der var både stor tilfredshed og en lille smule skuffelse i Lyngby-Taarbæk Brass Band, efter Danmarksmesterskabet for Brass Bands 2018 i Århus, 2.-3. november. Heldigvis var det mest tilfredshed - og i virkeligheden var det stor glæde - da LTBB vandt kategorien "selvvalgte stykke", med hele 95,0 points, 2,7 points mere end nummer to. Det gav en dejlig stor pokal, og vakte altså stor glæde frem i LTBB, udover selvfølgelig den samlede 2. plads.

Det selvvalgte stykke var "The 39th Parallel", skrevet af Peter Graham i 2017. "Et fremragende valg" - "Et top, top klasse show" - "En virkelig god performance; mange detaljer, smuk atmosfære og dynamikker, fantastiske solister", var nogle af de kommentarer vi fik af dommerne.

Pligtstykket, "Theme and Eight Variations, from Enigma", gav til gengæld ikke ligeså tilpas mange points, hvilket altså var en anelse skuffende - og dermed betød en samlet 2. plads til LTBB, efter Concord Brass Band, som for tredje gang i træk hev mesterskabet hjem. Vi fra LTBB, ønsker dem et stort tillykke! 

Os selv, er super glade for vores to performances, og vi havde rigtig gode følelser begge dage - og der var god stemning i bandet. Vi har udviklet os super meget siden DM sidste år, og har en god kontinuitet. Vi håber at kunne fortsætte denne udvikling! I øvrigt et stort tak til vores dirigent, Glenn Van Looy, som har ledt os igennem et super fedt DM-forløb!

Den samlede stilling ved DM for Brass Bands, så ud som følger:

1. Concord Brass Band (93,2 points)

2. Lyngby-Taarbæk Brass Band (90,5 points)

3. Århus Brass Band (90,0 points)

4. Nordvestjysk Brass Band (85,8 points)

5. Christianshavns Brass Band (84,8 points)

 

Oktober

Kom til Før-DM Koncert med LTBB & Dania Brass Band

En fantastisk øveweekend plus en mandag

med vores dirigent, Glenn Van Looy, er hermed

overstået - og Danmarksmesterskabet i Århus

nærmer sig med hastige skridt. 

 

Der kan måske være lidt langt til Århus, og man

har måske ikke tid eller mulighed for at komme derover i den weekend...

Heldigvis, holder vi en før-DM koncert igen i år, sammen med vores venner fra Dania

Brass Band, hvor I kan få lov at høre i alt fire skønne stykker musik. 

 

Det foregår den 29. oktober kl 20, på Lyngby Musikskole. 
Vi håber at se dig til en hyggelig aften, med rigtig god musik! 

Glenn van Looy leder endnu engang LTBB til DM

For andet år, er det Glenn van Looy som skal lede Lyngby-Taarbæk

Brass Band til Danmarksmesterskabet for Brass Bands. Både Glenn

og LTBB var meget glade for samarbejdet sidste år, og vi ser endnu 

engang meget frem til, at have Glenn stående foran os ved mester-

skabet.

Til DM sidste år, 2017, blev det til en 3. plads i Skanderborg, efter to

tilfredsstillende præstationer af pligtstykket "Actaeon", samt selvvalgte

stykke "Destination Moon". I år er pligtstykket til mesterskabet "Enigma Variations", som er skrevet oprindeligt til symfoniorkester, af Edward Elgar - og arrangeret til Brass Bands af Eric Ball. Et absolut fantastisk stykke, som både bandet og Glenn ser meget frem til at arbejde med. Det selvvalgte stykke i år, kan vi som sædvanlig ikke offentliggøre før konkurrencen, da dommerne sidder bag skærm.

Glenn Van Looy er født i Belgien, og har hurtigt etableret sig som en af de førende euphonium-spillere, i det 21-århundrede. Han har vundet flere solistkonkurrencer, blandt andet ved Europamesterskabet for Brass bands i 2010, som den yngste nogensinde. Glenn har også spillet som solist, med rigtig mange brass bands rundt omkring i Europa som akkompagnement. Nu begiver han sig ud som dirigent, hvor han for første gang slog sig ud i 2016, og fik en 2. plads ved "Wychavon Contest" i England, med Filton Concert Brass.

Besøg os (mandag, 19-22)

     Lyngby Musikskole

     Toftebæksvej 17

     2800 Kgs Lyngby

Bandmanager / Booking:

      John Hædersdal

      Vangedevej 144, 1.5

      2870 Dyssegård

 

      +45 40 20 71 12

      john-h@mail.dk    

Webmaster:

        Mikkel Amsinck

        Elbagade 18, 1tv

        2300 København K

       +45 29 21 07 19

       mikkelamsinck@gmail.com

© 2023 by

Advisor & co.

Proudly created with Wix.com